Koncertforslag
Mangler du en ide til Kirke eller sognegård er der her en række muligheder for koncerter - solo eller med en solist:
Orgelmsik med udgangspunkt i kirkeårets gang præsenterer de præ- og postludier man som kirkegænger kan møde i årets løb. Især en type musik - orgelkoralen - er i fokus her. Menigheden vil undervejs blive inddraget til at synge for og vi skal høre nogle af historierne bag orgelkoralernes tilblivelse. Pris for en times koncert kr. 4000 alt inc.
Dansk kirkemusik gennem 350 år
En times musikalsk rundvisning i det danske orgellandskab i selskab med blandt andre Buxteude, Weyse, Matthisson-Hansen, Gade, Hartmann, Nielsen, Møller, Madsen mf. Musikken suppleres med små fortællinger om komponisterne, musikken, tiden og des instrumenter. Pris for en times koncert kr. 4000 alt inc
Sang og orgel
Jeg har gennem mange år haft en samarbejde med forskellige solister i kombinationen sang og orgel. Udgangspunktet tages sædvanligvis i hvilket rum og orgel vi har til rådighed samt hvilken tid på året vi befinder os i. For øjeblikket har jeg et samarbejde med den lyriske sopran Janne Solvang samt baryton Thomas Krogh. Her et klip fra en koncert med Janne. Det er I. P. E. Hartmanns: Vuggevise
Violin og orgel.
En yndet kombination til kammermusik i kirken kunne være violinen
og orglet i sammenspil. Især inden for barokmusikken er der de
mest skønne værker tænkes kan. Selv har jeg et samarbejde med
violonisten Christine Enevold hvor vi har været omkring
komponisterne G. F. Händel, J. S. Bach og Vivaldi i
koncertsammenhæng. Hør etv denne largo af Bach fra vores
sidste koncert.
Strygekvartet og orgel.
Den protestantiske orgelmusiks mester J. S. Bach skrev sent i livet en lærebog om fugaens kunst "Die Kunst der Fuge". Dette fantastiske stykke musik kan jeg tilbyde solo eller i samspil med strygekvartetten COMA fra København. Her kan man skiftevis høre Bachs 14 fugaer tildels på orgel og tildels for strygekvartet afsluttende med en improvisation på orgel idet Bach aldrig blev færdig med stykket. Koncerten kan varieres fra 45 - 80 min alt afhængig af hvor lang I ønsker koncerten skal være.
Priser på alle kammerkoncerter aftales fra gang til gang afhængig af tid og sted, besætning mm.