Jesper Topp

Jesper Topp

Jesper Topp er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium (det nuværende Syddansk Musikonservatorium og Skuespillerskole) under organisterne Lasse Ewerlōff og Peter Møller, og tog i 1992 kirkemusikalsk diplomeksamen fra samme sted. Herfra forsatte han i 1994 på Det Kongelige danske Musikkonservatorium´s solistklasse, hvorfra han havde debut i 1997, som elev af organist Hans Ole Thers. Undervejs havde Jesper Topp endvidere studier i korledelse hos Søren K. Hansen og Alice Granum, og han modtog også orgelundervisning i London og Paris hos hhv. Ian Simcock, Nicholas Danby, samt Susan Landale. Sidenhen har Jesper Topp også haft studier i kunstspil hos professor Hans Fagius samt i kirkespil og improvisation hos Professor Bine Bryndorf. Jesper Topp kendes også som komponist af orgelmusik, korværker og kammermusik, som udøvende koncertmusiker samt på forskellige CD-udgivelser. Endelig har Jesper Topp også haft et pædagogisk virke som lærer ved Løgumkloster Kirkemusikskole i årene 1999-2003 samt som gæsteinstruktør i orgelspil hos Dansk Kirkemusikerforening. Sluttelig har Jesper Topp en række ansættelser bag sig - først som organist ved St. Darum Kirke 1988-89; dernæst Den Danske Kirke i London, 1989-90; samt Otterup Kirke på Fyn i årene 1993-97. Siden 1997 har Jesper Topp har haft sit virke som organist ved Jerne Kirke i Esbjerg.

 

Orgelkoncert.dk